Om kirken

Øse sogn nævnes første gang 1347, og siden det 15. årh (formentlig år 1489) har Øse været hovedsogn til Næsbjerg, men Øse kirkes historie går helt tilbage til 1100-tallet.

Kirken har romansk kor og skib, og i senmiddelalderen er et våbenhus tilføjet foran skibets norddør, et tårn og muligvis også et nu nedrevet sakristi ved korets nordside. En nu tilmuret dør i syd var tidligere ”kvindedøren”. Små romanske vinduer kan ses skibets nordside (de blev genåbnet i 1943) og i korets nordside. Et tilmuret romansk vindue ses i korets østgavl.

Tagværket over både kor og skib er formentlig de oprindelige. Korets ottedelte krydshvælv er indmuret ca. 1500-20; koret har oprindeligt været dækket af et bjælkeloft, sådan som skibet stadig er det.

Våbenhuset, som er placeret foran skibets norddør, er opført af genanvendte romanske kvadre samt grovere granitkvadre og munkesten og er tækket med bly. Indgangsdøren midt i gavlen blev udvidet i 1943, over døren er et lille korsformet glughul. Gulvet er lagt med røde munkesten, og bjælkeloftet er gråmalet. Huset kaldes i 1653 for ”schrefferset” (skriftehuset).

Som noget ret usædvanligt fandt man under en nykalkning af våbenhusgavlen i 1981 resterne af en udvendig kalkdekoration, som formentlig stammer fra husets opførelse. Kalkmalerier var bevaret uden at have været beskyttet af senere tilbygninger. Udvendige kalkmalerier er yderst sjældne i Danmark.

 

Godt genbrug

I kirken findes forskelligt interessant inventar, hvoraf det mest spændende er lektorieprædikestolen fra 1584, som var opstillet foran vestvæggens triumfmur indtil omkring 1850. Den yderst velbevarede lektorieprædikestol blev nedtaget og genbrugt i nyindretningen af kirken. Den gamle stols midtkarnap blev omdannet til den nuværende prædikestol, og sidebrystningerne med de 12 apostle blev opsat over døren ud til våbenhuset. Begge dele blev restaureret i 1925.

Under sidebrystningerne mellem søjlerne hænger på hver side af døren en træfigur fra en gammel prædikestolshimmel (1603). I højre side ses Eva og i venstre side en musikant/musikantinde, der desværre har mistet sit instrument.

Læs mere