Over alteret smykkes koret i dag af en stor fresko fra 1943 af Stefan Viggo Pedersen. Maleriet forestiller Kristi genkomst. Før 1943 bestod alterprydelsen af et maleri fra 1904 af Heinrich Dohm forestillende Vandringen til Emmaus. Det hænger i dag i skibet. Også en gammel renæssancealtertavle fra omkring 1587 med maleri af Korsfæstelsen og teksten ”Christus døde for alle” pryder i dag skibets væg.

Alterbordet

Modsat alterbillederne har alterbordet stået i kirken siden den første kendte altertavle. Bordet er et panelbord i ungrenæssancestil. Bordet er blevet kortet en smule af i 1863 i forbindelse med en mindre flytning længere tilbage i koret.

Alterbordet er udsmykket med en friserække forestillende løv, samt en indskrift IHS/Ano/15/87 samt “Salig er de som høre Gwds ord oc bevarer ded (Luk 11,28)”.

Altertavlen fra 1500-tallet

Altertavlen fra 1587, der som nævnt hænger på skibets nordvæg, har oprindeligt stået på alterbordet. Tavlen er trefløjet med to mindre rektangulære sidestykker og et næsten kvadratisk midterstykke. Adskillelsen af de tre dele fremkommer ved hjælp af stiliserede søjler. Den oprindelige udsmykning er i dag væk, og i stedet ses en bemaling fra 1845.

På de to sidefløje står der “Dette er det evige liv at de kjende dig den eneste sande Gud og den du udsendte, Jesus Christum” og “Den som ikke vidste af Gud haver Gud gjort til synd for os paa det vi i ham skulde vorde retfærdige for Gud”.

Midterfløjen er prydet af et billede, der forestiller den korsfæstede Kristus. Under midterfløjen er skrevet “Christus døde for alle”.

Øse Kirkes romanske døbefont er det eneste inventar, der er bevaret fra middelalderen. Den er en variant af egnens glatkummede type. Døbefonten, der er fremstillet i granit, er 95 centimeter høj og har et tværmål på 76 centimeter foroven.

Søjlen som fonten står på, er af en rødlig granit og formet som en omvendt keglestub.

Rundt i kanten er indridset fire små ligearmede kors.

Dåbsfadet

Fadet er fremstillet i messing omkring 1861, samt renoveret i 1926.

Dåbskande

Kanden er af messing og er formentlig anskaffet i 1926.

I forbindelse med kirken er anlagt en kirkegård. Kirkegårdens oprindelige grænser er fastholdt mod nord og vest, men er udvidet mod øst og syd, senest i 1955. Kirkegården er afgrænset af sten- og jorddiger med indgange fra nord, syd og vest.

Nordøst for koret inden for diget er kirkens ligkapel, som er fra omkr. 1920. Det er et hvidkalket hus med tegltag, og mod sydøst findes et materialhus, som i 1987-88 blev udvidet med graverkontor.

I den østlige ende af kirkegården opbevares gravsten fra nedlagte gravsteder.

Alterkalken

Kalken er oprindelig fremstillet mellem 1550 -1600. Den ændrede dog betydeligt udseende, da den i 1752 var til reparation hos Jørgen Olufsen Lund i Odense.
Kalken, der er 22 centimeter høj, har en syvsidet fod, der løber ud i en plade. Lige under bægeret er der et ornamenteret udspring.
Denne type kalk er kendt på Fyn, og eventuelt er den først kommet til Øse efter reparationen i 1752.

Alterkanden

Modsat kalken er alterkanden ikke ret gammel, så sent som i 1983 er den kommet til kirken som en gave.

Alterstager

Stagerne er fremstillet omkring 1862 og er i messing. Messingstagerne har afløst et sjældent lysestel fra senmiddelalderen af smedejern med fem lysetorne til store vokskerter, som nu er på Nationalmuseet.

Kirkens kor ligger mod øst. Et tilmuret romansk vindue ses i korets østgavl. Korets ottedelte krydshvælv er indmuret ca. 1500-20; koret har oprindeligt været dækket af et bjælkeloft, således som skibet stadig er det.

På korets østlige væg er malet et stort kalkmaleri, der forestiller Kristi genkomst. Alterbilledet er lavet af Stefan Viggo Pedersen i 1943 og erstattede en altertavle i skønvirkestil fra 1904 (signeret H. Dohm), hvorfra stykket ”Vandringen til Emmaus” nu er indsat i ramme og ophængt midt på skibets sydvæg (se undermenuen “Altertavle”).

Desuden finder man i koret alteret, hvor forsiden er fra 1587, og knæfaldet, der stammer fra restaureringen i 1941-1943.
Tidligere stod der en skriftestol fra 1587 i koret, men denne blev i 1920 sendt til Nationalmuseet i København.

I korets østvæg nord for altret er en gravsten indmuret over M. M. Morsing, hustru og datter (for billede se undermenu “Skibet”).

Danmarks kirker, Ribe Amt, Ølgod, Ansager, Øse og Næsbjerg, Nationalmuseet, side 1601 – 1630
Lorentsen, J. R, Øse Sogns historie, Eget forlag 1932, side 230 – 246
Madsen, Grethe og Johannes, Øse Sogn 2, Øse Sognearkiv 1995, side 16 – 21
Trap, J. P. Ribe Amt, Gads Forlag 1965, side 852 – 854

Kirkens orgel er opsat i 1967 og er et orgel med 10 stemmer, to manualer og pedal.
Orglet er bygget af Th. Froebenius og Sønner i Kgs. Lyngby.

Præster i Øse sogn siden reformationen

Kirkens skib har ændret meget karakter gennemtiden, men med døbefontens placering i skibets nordøstlige hjørne, midtergangen og de faste stolestader er indretningen dog overordnet set uændret siden reformationen. I skibet ses stadig det originale, flade bjælkeloft.

Det vigtigste inventar i kirken er anskaffet inden for en kort periode omkring 1580 og er i egnens ungrenæssancestil. En helt enestående, velbevaret lektorieprædikestol med årstallet 1584 findes i kirken, dog ikke i sin originale placering. Sidebrystningen er nu opsat omkring skibets norddør, mens midtkarnappen siden 1850 har været opsat som almindelig prædikestol i skibets sydøstlige hjørne.

To ældre altertavler, den ene fra 1500-tallet, er nu ophængt i kirkeskibet.

I loftet er ophængt tre lysekroner. De to er fra 1925 og fremstillet hos kunstsmed Knud Ejbye i Odense. Den tredje er ophængt i 2002. De to lysekroner fra 1925 er ophængt i kirken i forbindelse med, at kirken fik indlagt elektricitet.

Samme år som lysekronerne ophængtes kirkeskibet (orlogsfregatten) “Haabet” også i kirken. “Haabet” er bygget af en gammel lods fra Samsø og er skænket til kirken af fire mænd i sognet.

I tårnrummet i skibets vestende findes orglet.

Lige ved siden af døren til våbenhuset står en kirkebøsse eller, som navnet egentlig burde være, en fattigblok fra 1804. Denne blev tidligere brugt til at samle ind til sognets fattige. I dag bruges fattigblokken alene til de almindelige kollekter.

Gammelt epitafiemaleri

Maleriet er fra 1675 og forestiller sognepræst Mads Mortensen Morsing, hans hustru og deres datter, som kun blev 12 uger gammel. Maleriet er udført i olie på træ. En gravskrift over familien kan læses på en tilhørende gravsten, der nu er muret ind i korets østmur. Mads Mortensen Morsing var præst i sognet fra 1654 til 1680.